• Bastian Friborg

Briefing om Danmarks internationale udfordringer

Updated: Jul 7

Optakt

Verden bliver stadig mere kompleks. Under den kolde krig var der basalt set to supermagter, som man skulle holde styr på og det var primært deres interesser, der styrede udviklingen. I dag er den internationale scene blevet meget mere kompleks og forbundet. Det betyder ikke nødvendigvis, at verden er blevet farligere – faktisk er verden på mange områder blevet mere sikker i årene siden Murens fald i 1989. Det betyder blot, at der er langt flere aktører at holde styr på.


De otte udfordringer


For Danmark er der mange udenrigspolitiske udfordringer, hvoraf otte umiddelbart har mest indflydelse for tiden. Tre af disse udfordringer er strømninger i tiden, såsom magtforskydning fra vest til øst, globalisering og digitalisering. De fem andre udfordringer er begivenheder: Rusland, Trump, ISIL, Brexit og migration. Her er en kort præsentation af de otte udfordringer:


De fem begivenheder, der former EU og Danmark for tiden


Rusland er p.t. styret af en leder, som er meget fokuseret på at bruge sine kræfter, samt at forøge sin aktivitet på den internationale scene. Vladimir Putin har genindført territorielle erobringer, som noget man gør – selvom det ikke har været normen i mange år. Dette til trods for, at Ruslands økonomi er omkring størrelsen af Hollands økonomi.


Donald Trump i Det Hvide Hus er grundet sin særlige ledelsesstilen trussel mod både danske og europæiske værdier, når han f.eks.hylder Vladimir Putin og Kim Jung-Un som stærke mænd. Han truer vores velfærd og internationale handel gennem den stadig eskalerende handelskrig med Kina og EU. Endelig er Donald Trump en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed, da han har sået tvivl om USA’s fortsatte engagement i forsvarsalliancen NATO, herunder paragraf 5, også kendt som musketereden mellem NATO–landene, der gør et angreb på ét medlem et angreb på alle. Med et Rusland, der er begyndt at udvide sine territorier gennem erobringer, har Danmark og EU brug for et stærkt forsvarsfællesskab.


ISIL og andre protestbølger fra Mellemøsten er fortsat en trussel mod Danmark. ISIL’s drøm om et kalifat ser ud til at være slukket, dog er der stadig meget vrede og frustration i regionen, som vil kunne give grobund for nye organisationer. Særligt i Afrika, hvor befolkningen vil vokse med over en milliard mennesker frem mod 2050.


Migration har altid været en del af det at være menneske. Det er naturligt at rejse mod håbet for et bedre liv. I 2015-16 kom ca. 1 million migranter til Europa, hvilket udløste en række stærke reaktioner, som vi stadig ser efterdønninger af ved valg rundt om i Europa, senest i Sverige, hvor Sverigedemokraterne med en anti-immigrationsagenda blev det tredjestørste parti med 62 mandater.Europa har kun set toppen af isbjerget, når det kommer til migration jf. befolkningstilvæksten i Afrika nævnt ovenfor. Der vil skulle dannes over en milliard nye jobs inden 2050, hvis der skal dæmmes op for strømmen af migranter over Middelhavet.


Brexit er det værste, der kunne ske for EU, specielt lige nu. EU har mistet sin største driver, sin største økonomi og den største militære styrke. Konsekvenserne af Brexit er allerede ved at træde i kraft med virksomhedshovedsæder og store agenturer, der flytter væk fra London. Danmark vil skulle finde ud af et nyt partnerskab med Storbritannien fremover.


De tre strømninger, der former vores tid


Magtforskydningen fra vest mod øst er blevet accelereret siden Donald Trump blev valgt. Kina trådte frem som den ansvarlige på klimaområdet, udviklingsområdet og handelsområdet efter Donald Trump trak USA ud af Paris–klimaaftalen, skar kraftigt ned på udviklingsbistand og startede en handelskrig. Kina arbejder med en langsigtet strategi og massive investeringer, ca. 1 trillion dollars i udviklingsbistand over hele verden, særligt i Afrika. Dette har givet dem mere indflydelse i internationale organisationer. Et skift i magtbalancen er naturligt, dog skal vi fra dansk og europæisk side være opmærksomme på et evt. kommende værdiskred. Kina er f.eks. ikke kendt for sine menneskerettigheder og Kina udvider, ligesom Rusland, sine territorier med militær magt – dog hidtil kun i områder, som de betragter som historisk tilhørende Kina.


Globalisering og digitalisering er kommet for at blive. De medbringer mange ændringer til vores samfund og der vil altid være dem, som er modstandere af sådanne forandringer. Dog har teknologiske forandringer historisk set ført til rigere samfund. Nogle jobs er ganske rigtig blevet overtaget af maskiner, til gengæld er andre jobs opstået. Det eneste vi bør være bange for iforbindelse med digitalisering og globalisering, er de andres frygt for dem og hvad de vil kunne finde på at gøre for at forhindre udviklingen.


Konklusion


De fem første begivenheder påvirker primært EU og særligt Danmark. Resten af verden er ikke specielt interesseret i Brexit, bortset fra dets indflydelse på aktiekurser. Migrationskrisen er EU-specifik, selvom mange andre lande har langt flere flygtninge – fx Jordan og Bangladesh. ISIL og andre protestgrupper er primært til bekymring for europæiske lande og den lille gruppe lande i Mellemøsten. Resten af verden er ikke på samme måde involveret. Ruslands aggressioner berører ikke Kina, Indien eller Indonesien, det er mest EU og USA, der bliver berørt af dette – og så Mellemøsten grundet den proxykrig, der udkæmpes i Syrien og omegn. Donald Trump rammer helt primært EU og Kina med sin handelskrig. Så mens resten af verden kan mærke dønningerne, bliver de ikke direkte ramt.


De tre strømninger er derimod af global karakter, da de påvirker hele balancen mellem landene og udviklingen verden over.


Danmark er et lille, åbent, vestligt land. Danmark er meget afhængig af det internationale regelsæt og internationale handelsaftaler. Når reglerne sættes til side og de internationale aftaler kastes over bord, risikerer Danmark at blive ramt hårdt. Danmark bør arbejde for, at EU ikke bliver lukket helt af og forsøge at lægge en dæmper på USA. Det er i Danmarks interesse at have stærke allierede, enten gennem EU eller gennem fortsat støtte fra USA, da Danmark ellers er eksponeret overfor truslen fra Rusland.


Når det kommer til migrationsdebatten, så er der meget delte meninger. Dog viser stortset al forskning på området, at migranter på den korte bane er en udgift, mens de på den lange bane bidrager substantielt til værtslandets økonomiske udvikling. Danmark bør altså ikke være bange for at tage i mod migranter, selvfølgelig i et antal, hvor de kan integreres indenfor en overskuelige tidsramme.


Digitalisering og globalisering er begge gode strømninger for et videnssamfund som Danmark. Danmark lever af at være bedre end andre til at komme med innovative løsninger og have stor ekspertise på f.eks. lægemiddelfronten eller indenfor vindenergi.Det er derfor vi har virksomheder, som f.eks. Vestas, som eksporterer vindmøller til hele verden. Danmark er desuden et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det er dog vigtigt at danskernes vidensniveau holdes ved lige, så danskerne fortsat kan være med sammen med de store spillere i den verdensøkonomi, som Danmark er så afhængig af. Et fortsat højt uddannelsesniveau er essentielt.

Se evt. ovenstående fremført på YouTube.

Oprindelig udgivet hos En-Udenrigsanalyse.dk den 12. oktober 2018

#Rusland #Migration #DonaldTrump #Digitalisering #Brexit #Globalisering #Kina #Kommentar #Politik

+45 51 88 15 91

©2020 by Bastian Friborg Consulting. Proudly created with Wix.com