Er lobbyisme Pro Bono til folketingsmedlemmer?
top of page
  • Forfatters billedeBastian Friborg

Er lobbyisme Pro Bono til folketingsmedlemmer?

Lobbyisme er lidt et ‘fy-ord’ i dansk politik, dette til trods for at meget lobbyisme gennem tid har været med til at forbedre lovforslag og implementeringer. Oppositionen ville stå meget svagere uden de mange interesseorganisationer, som hele tiden er med inde og give deres besyv med gennem data og eksempler - de danske lobbyister ved, at de ikke skal forfalske data eller spinne det helt grotesk - troværdighed er en dyd i dansk lobbyisme.


Nær sagt alle folketingsmedlemmer kender til og bruger lobbyister fra forskellige interesseorganisationer i deres daglige arbejde, ganske enkelt fordi de ellers ikke vil kunne komme i nærheden af at matche regeringen, som har hele embedsværket bag sig. Lobbyisterne fra de forskellige organisationer kan hjælpe med, at få undersøgt en problemstilling til bunds og få klarlagt konsekvenserne af en given lovgivning, inden den effektueres - dette er meget værdifuldt for politikerne. Det kan dog være en udfordring, rent demokratisk, hvis den travle politiker ikke altid kan gennemskue lobbyisternes mål og hvilken værdi, et §20-spørgsmål kan have for en given organisations bundlinje. For selvom en organisationer kommer og fremlægger fakta for politikerne, så giver de kun deres egen vinkel og ikke helhedsbilledet, som er det politikerne idéelt skal have for øje, når de træffer beslutninger på vores allesammens vegne.

Mens lobbyisterne har god tid til at formulere og lægge strategier for påvirkning, så har politikerne gerne meget travlt og tit sidder de også med flere forskellige områder, hvilket betyder at de dårligt kan komme rigtig dybt ned i materien på alle områderne, som de måtte være ordfører på. Af denne grund, kan dygtige lobbyister ofte overbevise politikerne om en bestemt vinkling og formulering af at spørgsmål eller en sag, som vil gavne deres egen organisation og denne bagland. Nogle gange blot en opblødning af en formulering et eller andet sted i en lov eller et spørgsmål, som skal sætte organisationens sag på dagsordenen og vise baglandet, at der handles. Uanset hvad, så kan det være svært for den travle politiker, at gennemskue endemålet og værdien af en oplysning eller et spørgsmål eller en ændret formulering - og det er et problem for demokratiet!


I Bruxelles, lobbyismens hovedstad, findes alle de vigtigste EU-organer, herunder parlamentet, ministerrådet og kommissionen. Alle organisationer og virksomheder, som vil være med til at påvirke sine rammer, har folk i Bruxelles til at lave lobbyarbejde hos politikere og embedsfolk i EU-systemet. For større gennemskuelighed er der i EU et register for lobbyister, hvor alle virksomheder og personer, som driver lobbyisme er registreret. Det registreres ligeledes hvem, som mødes med hvem og hvornår, samt hvilke gaver - penge eller andet, der måtte udveksles. Dette betyder, at der er noget nær fuld åbenhed om, hvem der påvirker hvem i hvilken retning. Det er vigtigt for borgernes tillid til de beslutninger, som træffes af det politiske system. Alternativet er, at borgerne mistænker store virksomheder for at stå bag beslutninger - med registreringerne, så kan sådanne mistanker i det mindste be- eller afkræftes - de store virksomheder og brancher har stor magt og indflydelse grundet de mange ressourcer og arbejdspladser de er ansvarlige for.


Det kunne efter min mening være gavnligt, hvis Danmark fik indført en eller anden form for registrering af lobbyister - ala den i Bruxelles - da jeg virkelig tror, at det kunne være en af de sten, som kunne genopbygge tilliden til det politiske system i Danmark. Tilliden er vigtig, særligt i krisetider, da der er brug for at befolkningen følger de beslutninger der træffes og ikke trættes eller mistænker ‘mørkemænd’ eller andre for at styre slagets gang på Christiansborg.


Registrering af lobbyisme vil efter min mening ikke være noget, som kom i vejen for al den ‘gode’ lobbyisme, som finder sted - hvor polikerne får tal og statistik fra organisationer og virksomheder, som har fagkendskab til et givent område - det ville blot skabe klarhed.


Der er overordnet tre modeller for registrering/regulering af lobbyisme i Europa


Hvordan mener du, at man kunne regulere lobbyismen i Danmark?


8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page