Når man taler om Københavns Kommune eller kommuner generelt, tænker man ikke umiddelbart på internationale relationer eller FN’s verdensmål for bæredygtighed. De nye verdensmål for bæredygtig udvikling lægger dog op til, at ikke-statslige aktører, som byer, organisationer og virksomheder skal spille en central rolle i at nå målene. Denne artikel vil fokusere på, hvordan byer og særligt hovedstæder, kan være aktiver inden for international politik.
Bydiplomati
Diplomati, som de fleste kender det, er forhandlinger og interaktioner mellem stater. Stats-diplomati indeholder således forskellige tiltag med det formål, at varetage staters interesser i udlandet. Bydiplomati er mindre kendt, men ikke mindre anvendt i dag. Denne form for diplomati baseres på de samme principper som statsdiplomati, men her foregår interaktionerne mellem byer. Bydiplomati er en af de ældre former for diplomati, i det det blev udøvet før fænomenet om nationalstaten blev oprettet i 1600 tallet. Inden da, udøvede man bydiplomati i f.eks. det gamle Grækenland, hvor de vigtigste politiske enheder var byerne Athen og Sparta. Med freden af Westphalia i 1648, der afsluttede Trediveårskrigen i Europa og skabte nationalstaterne, blev staterne derimod de vigtigste politiske aktører på den internationale scene (Pluijm & Malissen, 2007).
Bydiplomati har i de senere år fået større fodfæste rundt omkring i verdenen, da den store vandring fra land til by, har skabt befolkningstunge og indflydelsesrige byer rundt om i verden. Denne form for diplomati har endvidere vist sig at være en forlængelse af stats-diplomati. Bydiplomati er fx med til at skabe vækst og gode relationer mellem byer i forskellige lande, selvom de nationale interesser (som varetages af staterne) til tider kan støde sammen.
Bydiplomati forbindes ofte med prominente storbyer såsom Beijing, Paris og New York. Men mange af de større danske byer er ligeledes engageret inden for bydiplomati, her i blandt Københavns Kommune, som arbejder med flere af dimensionerne inden for bydiplomati.
København og bydiplomati
Overordnet set er der seks dimensioner inden for bydiplomati; sikkerhed, udvikling, økonomi, kultur, netværk og repræsentation (ibid.). Københavns Kommune har mange by-diplomatiske tiltag, som har til formål at bidrage med vækst til byen og oprette gode relationer med andre regioner og byer rundt omkring i verdenen. København er f.eks. omdrejningspunkt for Greater Copenhagen, der er et samarbejde mellem kommunerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Skåne. Greater Copenhagen har blandt andet til formål at tiltrække virksomheder og etablere en bedre infrastruktur i regionen. Helt konkret arbejdes der på bedre forbindelser mellem Malmö og København, så det bliver lettere at komme rundt. Dette samarbejde mellem byerne i Sydsverige og Sjælland øger desuden kulturel og økonomisk udveksling og udvikling (Om Greater Copenhagen).
Foruden dette lagde København billet ind på at EMA (det europæiske lægemiddelagentur, der sikre at al medicin på det europæiske marked overholder EU’s retningslinjer på området) for at få det til København – det lykkedes ikke. Dette kommer som led i Brexitforhandlingerne, da London efter Brexit, ikke længere kan huse det europæiske agentur. Med let adgang til hele Europa og verden, samt verdensførende LifeTech og LifeScience hubs (samarbejdsklynger, der arbejder med udvikling af velfærdsteknologi og nye behandlinger, der skal forbedre livskvaliteten hos patienter og sikre bedre behandling) syntes København at være en oplagt lokalitet for EMA (Udenrigsministeriet, 2017).
På den kulturelle front har Københavns Kommune et tæt samarbejde med bystyret i Beijing. København er medvært på den igangværende Beijing Design Week, hvor danske kunstnere og arkitekter har mulighed for at vise, hvad Danmark og København har at byde på kunstnerisk og arkitektonisk – og kineserne er vilde med det (Beijing Design Week, 2017). De har allerede sat en hel bydel til rådighed for de danske delegationer, som kan ombygges efter dansk design og arkitektur med snak om budgetter i milliardklassen. I dette samarbejde er der således et enormt potentiale for fremtidig eksport af kultur, ikke kun fra København, men fra alle danske kunstnere og arkitekter – f.eks. har Schmidt Hammer Lassen haft stor international succes efter de designede det nye bibliotek på havnefronten i Aarhus. Biblioteket er blevet centrum og showcase for en årlig international konference om bæredygtig byudvikling (Schmidt Hammer Lassen).
København og FN’s Verdensmål
Københavns Kommune, er som den første (stor-)by i verden, ved at udvikle en handlingsplan for, hvordan byen arbejder og vil arbejde for, at opfylde FN’s bæredygtige verdensmål. Andre byer har lavet oversigter over, hvor de er på de forskellige mål her og nu, altså et øjebliksbillede (Baltimore & University of Baltimore; City of New York, 2015).
København vil gå videre end både Baltimore og New York, og videre end Regeringens handlingsplan, der blev lanceret i marts 2017 og primært fokuserer på de temaer, hvor Danmark allerede står stærkt (vækst og velstand, mennesker, miljø og klima, samt fredelige og trygge samfund) (Regeringen, 2017). Københavns Kommunes handlingsplan vil give eksempler på, hvor byen er nu og hvor den er på vej hen, samt beskrive hvordan byen vil opnå alle de forskellige mål. Herunder følger fem eksempler på tiltag i København.
F.eks. arbejder Københavns Kommune med Verdensmål 2, som handler om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed, forbedret ernæring samt fremme af bæredygtigt landbrug. I tilknytning til dette mål støtter Københavns Kommune initiativet, Det Runde Bord, som formidler gratis overskudsmad til landets socialt udsatte. Dette skaber både en social og miljømæssig gevinst. På lidt over et år er det allerede lykkedes Det Runde Bord at formidle hundredtusindvis af måltider til udsatte mennesker over hele Danmark.
Et andet eksempel er Københavns Kommune mål for bæredygtig energi. I 2025 vil produktionen af strøm, varme og køling i København primært være baseret på vind, biomasse, geotermi og affald. Målet er, at fjernvarmen er CO2-neutral i 2025, og at København er med til at etablere vedvarende elproduktion, der samlet overstiger byens elforbrug. Dette hænger sammen med Verdensmål 7, som handler om bæredygtig energi og en sikring af lige adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
For at nå Verdensmål 12, om ansvarligt og bæredygtigt forbrug, vil dem der bor i Københavns Kommune måske have bemærket, at buslinje 5A er blevet omdøbt til 5C og nu kører på biogas. Denne biogas kommer bl.a. fra borgernes og virksomhedernes bioaffald. Målet er, at mindst 25.000 ton bioaffald skal fra til bioforgasning i 2018. Udnyttelsen af bioaffald vil være med til at åbne muligheder for grøn teknologieksport og løfte internationalt ift. miljø og grøn teknologi.
FN’s 15. verdensmål fokuserer på støtte til bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme af bæredygtigt skovbrug, bekæmpelse af ørkendannelse, standsning af udpining af jorden, og tab af biodiversitet. Københavns Kommune vil i den forbindelse plante 100.000 nye træer frem mod 2025. Byens træer har en positiv effekt på byens mikroklima, og gør byen modstandsdygtig over for fremtidens klimatiske udfordringer. Byens træer bidrager desuden til at højne biodiversiteten i København, og har en positiv indvirkning på københavnernes fysiske og mentale sundhed.
Globale partnerskaber for bæredygtig udvikling og realisering af verdensmålene er det 17. og sidste verdensmål, og her står København stærkt. København er god til at samarbejde med andre byer, både nationalt, regionalt og internationalt. København er således i styregruppen for C40, det førende netværk for byer der søger at skabe målbare og langsigtede løsninger på klodens klimaudfordringer. Netværket repræsenterer over 650 millioner mennesker fra ”megacities” verden over. Med status som innovations-by, sidder København med, på trods af vores størrelse, fordi kommunens erfaringer med bæredygtig udvikling skaber værdi for de øvrige byer. København har desuden medfinansieret et lokalt C40 kontor, der arbejder med grøn vækst og jobskabelse.
Københavns rapport og handlingsplan for verdensmålene er i øjeblikket under udvikling og vil blive offentliggjort omkring november 2017. Det er håbet, at denne handlingsplan vil danne præcedens for andre byer både i Danmark og over hele verden, så flere byer kan komme med konkrete handlingsmål for, hvordan de kan understøtte og arbejde for verdensmålene.
Konklusion
Bydiplomati er stadig vigtigere og byer kan gøre en reel forskel for både kulturel, økonomisk og udviklingsmæssig udveksling mellem byer og lande. Byer med en konkretiseret handlingsplan for verdensmålene og et stærkt samarbejde mellem byer over hele verden, er en vigtig vej frem i en verden, hvor de nationale interesser kan komme på tværs. Særligt i en tid, hvor store nationer, som USA, vender sig indad og trækker sig fra internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris. I sådanne tid må byerne tage ansvaret på sig.
Det er håbet, at en ambitiøs handlingsplan fra Københavns Kommune for, hvordan byer kan arbejde med bæredygtig udvikling og samtidig have vækst, vil være en inspirationskilde for andre byer både nationalt og internationalt til at gøre det samme. Byer spiller en central rolle i at nå verdensmålene inden 2030, det er derfor vigtigt at København, såvel som alle andre store og små byer, er ambitiøse og bevidste om, at de har en rolle at spille. En ambitiøs handlingsplan vil kunne give København et endnu stærkere brand internationalt, åbne døre til samarbejder om bæredygtig udvikling, tiltrække bæredygtige virksomheder og den dermed følgende videnskapital af mennesker, der kan understøtte en fortsat bæredygtig udvikling af byen.
Der er dog fortsat en fare for, at handlingsplanen falder til jorden grundet adminstrativt tunge processer i kommunen, i givet fald vil handlingsplanen blot ende med at blive en opremsning af eksisterende tiltag i kommunen, hvilket ville være meget det samme som f.eks. New Yorks publikation om verdenmålene (City of New York, 2015). Dette ville være synd, da det vil være uambitiøst for en by, som kan opfylde verdensmålene, hvis den vil og fordi, det ikke vil lægge op til, at flere byer følger trop med deres egne ambitiøse målsætninger. Derfor er det håbet, at der fra politisk hold bliver udstukket nogle mere præcise retningslinjer for, hvad kommunen vil med handlingsplanen, da dette ikke har været tydeligt indtil videre (Radikale Venstre, 2017).
Bibliografi
Baltimore, C. o., & University of Baltimore. (u.d.). Sustainable Cities Initiative. Hentede 8. Juli 2017 fra University of Baltimore: http://www.ubalt.edu/about-ub/sustainable-cities/
Beijing Design Week. (2017). Home – English. Hentede 18. Juli 2017 fra Beijing Design Week: http://www.bjdw.org/en/
City of New York. (2015). Global Vision – Urban Action: A City with Global Goals Part I & II. New York: City Administration of New York.
Om Greater Copenhagen. (u.d.). Hentede 18. Juli 2017 fra Greater Copenhagen: http://www.greatercph.dk/om
Pluijm, R. v., & Malissen, J. (2007). City Diplomacy: The Expanding Role of Cities in International Politics. Clingendael: Netherlands Institute of International Relations.
Radikale Venstre. (27. April 2017). Københavns Kommune. Hentet fra Borgerrepræsentationens mødemateriale: https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/27042017/edoc-agenda/cee905b3-947f-4770-946c-4f0e3833e545/c4201e54-aff7-4860-9a82-1771422a99ef
Regeringen. (31. Marts 2017). Regeringen.dk. Hentet fra Handlingsplan for FN’s verdensmål: https://www.regeringen.dk/nyheder/handlingsplanen-for-fns-17-verdensmaal/
Schmidt Hammer Lassen. (u.d.). SHL – Dokk1. Hentede 18. Juli 2017 fra SHL: http://www.shl.dk/dk/dokk1/
UM (Producer), & Udenrigsministeriet (Instruktør). (2017). EMA – Copenhagen offers the optimal conditions [Film]. YouTube.
Oprindelig udgivet af En-Udenrigsanalyse.dk den 14. august 2017.