Lobbyisme er mange ting og har traditionelt haft et dårligt ry, hvor selve begrebet er blevet forbundet med lyssky handlinger, hemmelige forhandlinger og tonsvis af penge givet til politikere og andre beslutningstagere. Som det så ofte er, så er dette kun en del af billedet, for ja - der er ofte mange penge på spil (vil ikke blive diskuteret her) og ja, noget foregår i hemmelighed, fordi der er behov for det. Lobbyisme er altså ikke helt sort, men det er heller ikke helt hvidt - det er mere farverigt end som så og nogle gange virker det, andre gange ikke.
Noget af det, der virker er at politikerne faktisk lytter til mange forskellige synspunkter, hvilket fremgår af debatterne i folketingssalen. Dette er med til at kvalificere deres beslutninger og øge kvaliteten af de love, der bliver vedtaget. Det er nemlig sådan, at uden for regeringen (som har et kæmpe apparat af embedsfolk til at hjælpe sig) så har partierne og den enkelte politiker ikke ret meget analysekraft eller tid/ressourcer til at få indsigt i alle de ordførerskaber vedkommende sidder med.
Her kommer lobbyisterne ind - det er #publicaffairs medarbejdere, som sidder i virksomheder og organisationer af alle størrelser, med en masse data og viden, som de deler med politikerne. Denne deling af viden, er med til at klæde politikerne på til debatter og forhandlinger med f.eks. regeringen og dennes apparat af embedsfolk.
Det er klart, at public affairs medarbejderne lægger vægt på den virksomhed/organisation de arbejder for og dennes fortrin, men de må ikke lyve - og skulle de blive taget i at give misvisende information, så går rygterne hurtigt på Christiansborg og så får den organisation, den pågældende lobbyist repræsenterer, svært ved at få ørenlyd det næste lange stykke tid.
Der er altså en indbygget mekanisme, som gør at dårlige lobbyister mister adgang og indflydelse. Det sagt, så er der også noget om det lyssky - mange forhandlinger foregår uden for mediernes søgelys og med tavshedspligt osv. Dette skyldes, at alle deltagerne skal kunne sige, lige hvad de vil uden at skulle frygte at komme på forsiden af Ekstra Bladet for at have stillet et dumt spørgsmål eller ytret sig på en måde, som ikke lige følger partilinjerne i den pågældendes parti. Der er altså brug for at en del af lovgivningsprocessen holdes hemmelig, og at dette også gælder de eksperter og lobbyister, som inviteres ind.
Det sagt, så kunne man godt, i Danmark, være bedre til at registrere, hvilke organisationer og virksomheder, der arbejder med lobbyisme og være mere åbne om, hvilke politikere, der mødes med hvilke organisationer - særligt når der er tale om en-til-en møder. Man kunne her vælge at hemmeligholde de møder, som er direkte en del af forhandlingerne (hvor flere parter mødes for at forhandle) så det kun var de forberedende møder, der blev offentliggjorte. Det ville ganske givet give mere mere tillid til politikerne på den lange bane - lige til at starte med, vil der nok være lidt blowback, når det kommer frem hvor mange møder der egentlig er. Det er dog min overbevisning, at det er vigtigt for demokratiets holdbarhed på længere sigt, at der er en grundlæggende stærk tillid til politikerne.
Det næste, som man kunne diskutere er privat partistøtte, som også tit indgår som et påvirkningsredskab for de store organisationer.